Annonse

Kronikk: Tilgjengelig ordbok?

Professor Christoph Harbsmeier svarer her på Ingar Holsts spørsmål angående Harbsmeiers prosjekt med kinesisk ordbok.

Publisert

Denne artikkelen er over ti år gammel og kan inneholde utdatert informasjon.

Den 2. september bragte vi et intervju med Christoph Harbsmeier, vinneren av UiOs forskningspris og professor i klassisk kinesisk ved Institutt for kulturstudier og orientalske språk.

På bakgrunn av dette intervjuet stilte Ingar Holst, hovedredaktør for “Moderne kinesisk-norsk tegnordbok” og “Moderne norsk-kinesisk ordbok”, den 10. oktober Fire spørsmål til Harbsmeier.*

Han skriver blant annet: “Professor Harbsmeier har i andre sammenhenger gitt uttrykk for at de innviede kan få tilgang til hans materiale. Hva kreves for å bli en innviet? At man får tilsendt en font?

Professor Harbsmeier sier videre at prosjektet tar sikte på å ivareta den kinesiske kulturarven, men for at dette skal skje bør jo endel mennesker kunne få tilgang til materialet.

Vil det være mulig for forskere eller sinologer å søke, lese og/eller trykke ut fra basen til TLS over nettet? Om dette ikke er mulig idag, vil det være mulig om 5 år eller 10 år?”

Herunder følger professor Harbsmeiers svar:

Det er dejligt at vide, at der er nogle som ser frem til publikationen af den kinesiske database THESAURUS LINGUAE SERICAE.

Takket være støtte fra The Swedish Collegium for Advanced Study in The Social Sciences, og takket være en overordentlig enthusiastisk it-specialist fra Indiana University, Gavin LaRowe, kommer THESAURUS LINGUAE SERICAE til at blive publiceret på nettet August 2007 i Unicode. Jeg føler der er god grund til at tro på at det lykkes, saa meget desto mere som vore medarbejdere ved Harvard University allerede har udtrykt stor tilfredshed med den eksisterende beta net-version.

Gigantprojektet har ellers vist sig nokså vanskelig at publicere på nettet, og selv et forsøg på en forenklet publikation ved Universitetet i Heidelberg (under brug af BIG5-kode) er endnu ikke fuldført. Jeg forstår vældig godt andres utålmodighed: Som man liveligt vil kunne forestille sig har min egen utålmodighed næppe vaeret mindre.

Grunden til at det så langt ikke er publiceret, er først og fremmest databasens store funktionelle kompleksitet og fleksibilitet som må overføres til netversionen. Men det hører med til historien at mine fortløbende ansøgninger om støtte til projektet, og særlig til publication af gigantprojektet fra Forskningsrådet i Norge, desværre allesammen har fået afslag igennem en meget lang årrække.

Og det er sandt nok: THESAURUS LINGUAE SERICAE prætenderer i ikke at være en afsluttet og offentlig presentabel database: Det er, og skal i all overskuelig fremtid forblive, et ydmygt og ufærdigt filologisk arbejdsredskab som trænger fortløbende udarbejdelse, udvidelse, og forbedring. Det som meddeles i databasen er ikke simpelthen fakta og information, men i en vaesentlig grad højst diskutable og problematiske analyser og interpretationer.

Det er måske nyttigt at huske at vort forbillede, THESAVRVS LINGVAE LATINAE, efter vel over 100 års drift med rette er stolt af at have nået til bogstav P, i vellykket samarbejde mellem 20 videnskabsakademier, og med en passende stor stab af faste medarbejdere fra mange land som bliver oplært og betalt for at skrive på ordbogen.

Min søn Theodor Willibald Harbsmeier er en af medarbejderne dernede ved Videnskabsakademiet i München, udsent fra Danmark, og saa vidt jeg kan forstaa er det ikke blot saadan at de opnaar gode resultater dernede: arbejdet med med THESAVRVS LINGVAE LATINAE er ogsaa en dyb filologisk berigelse for alle involverte såvel som brugere.

Mit håb er at også THESAURUS LINGUAE SERICAE efter net-publikation næste år i fortsat stigende grad vil danne et levende og fornøjeligt seriøst diskussionsforum for kinesisk og sammenlignende begrebshistorie og filologi, måske til og med et mødested for specialisterne fra THESAURUS LINGUAE SERICAE og THESAURUS LINGUAE LATINAE, for eksempel. For THESAURUS LINGUAE SERICAE er meget optaget af sammenligningen med antikken i Europa.

PS:
Jeg kan ikke huske i farten at jeg har modtaget en rød øre i forskningsstøtte fra NFR siden startstøtten til vort forskningsmiljø 10. maj 1988. Driften af THESAURUS LINGUAE SERICAE siden da har været helt afhængig af støtte fra en lang række ledende internationale forskningsinstitutioner, herunder bemærelsesværdig nok IKKE Norges Forskningsråd.

Ingar Holst har skrevet et tilsvar til Harbsmeier i diskusjonsforumet.

Powered by Labrador CMS